DRs egen ekspert går i rette med historie om Grønland: Centralt tal er misvisende

Søndag rullede en ny og opsigtsvækkende dokumentar fra DR over skærmen. Midt i en skæbnestund for Grønland og rigsfællesskabet afsløres det, hvordan danske virksomheder og den danske stat i over 130 år har udvundet mineralet kryolit fra den grønlandske undergrund. Centralt i fortællingen står de 400 milliarder kroner, som ifølge DR er det, som de danske selskaber tilsammen har omsat for i løbet af årene. Men ifølge økonomiprofessor Torben M. Andersen bliver det tal nu misbrugt i den betændte debat om Danmarks forhold til Grønland. Derfor rejser han en række advarselsflag og er samtidig dybt kritisk over for DRs dækning og håndtering af historien, hvor han medvirker som ekspertkilde. For de 400 milliarder kroner, der lige nu fylder alt i den grønlandske valgkamp, bidrager ikke med noget væsentligt til historien om det økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland. Det fortæller Torben M. Andersen til Berlingske. »Jeg har flere gange sagt til DR, at det ikke giver nogen mening at bruge det her tal, som de gør,« siger han: »Jeg synes, at de er gået for langt i deres bestræbelser på at nå frem til et tal, som de præsenterer uden de nødvendige forbehold eller forklaring.« Men 400 milliarder er vel uanset hvad et meget stort tal? »Når man lægger 134 års omsætningstal sammen og regner om til nutidsværdi, så bliver det et meget stort beløb. Det bliver det bare ikke mere rigtigt af,« siger Torben M. Andersen. Ny ekspert, tak Som formand for Grønlands Økonomiske Råd har Torben M. Andersen fulgt landets økonomi tæt i årevis. Derfor var det naturligt, at DR ringede i forbindelse med dokumentaren om, hvordan danske virksomheder fra 1854 til 1987 udvandt mineralet kryolit fra undergrunden ved Arsuk Fjord i Sydvestgrønland. Ifølge DR rokker oplysningerne nemlig ved »fortællingen om det økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland«. Med udgangspunkt i 130 års regnskaber regner DR sig frem til, at der er blevet omsat for det, der i dagens Danmark ville svare til 400 milliarder kroner i forbindelse med minedriften. Torben M. Andersen bliver forelagt tallet, der ifølge ham viser, at der har været tale om økonomisk aktivitet af »et væsentligt omfang«. Men han siger klart og tydeligt i samme forbindelse, at det er forbundet med stor usikkerhed og ikke kan bruges til at sige noget om hverken indtjeningen eller betydningen for dansk økonomi – til stor ærgrelse for den sociologistuderende, der fungerer som journalist i dokumentaren. Hun havde nemlig »virkelig håbet« på nogle »klarere svar« fra Torben M. Andersen. Derfor opsøger hun i stedet Arindam Banerjee, der er professor i økonomi og kolonialisme på BML Munjal Universitey i Indien. Og han leverer: »Det er Danmarks direkte indtjening på kryolithandlen,« siger han med henvisning til de 400 milliarder kroner. Herefter forelægges beløbet for dokumentarens hovedperson, Naja Dyrendom Graugaard, der forsker i koloniale relationer på Københavns Universitet og har grønlandske rødder. Hun får tårer i øjnene over den åbenlyse uretfærdighed ved, at den danske kolonimagt har tjent så mange penge på at udvinde grønlandsk kryolit. Og nu florerer de 400 milliarder kroner i den grønlandske valgkamp, hvor flere politikere bruger historien som et bevis på Danmarks udnyttelse af Grønland og Grønlands evne til at blive økonomisk uafhængige. Til stor ærgrelse for Torben M. Andersen. »Ud fra en økonomisk betragtning er tallet ikke interessant. Skal man være lidt skarp, er det ikke specielt oplysende og kan ikke bruges til at sige noget om selskabernes fortjeneste eller værdiskabelsen for dansk økonomi,« siger han. Pærer og bananer Tallet siger til gengæld noget om, forklarer Torben M. Andersen, hvor meget der er solgt for over en periode på mere end 130 år. Men vi kender ikke omkostningerne eller udgifterne ved produktionen, fremhæver han. »Og det skal selvfølgelig trækkes fra, hvis tallet skal være nogenlunde retvisende, når det handler om indtjeningen,« siger Torben M. Andersen. Der er blevet tjent mange penge i løbet af årene, medgiver han, men: »Man skal bare passe meget på med at konkludere noget om fortjeneste eller samfundsmæssig indtægt ud fra omsætningen. Det er misvisende.« Den indiske økonom, som også medvirker i DRs dokumentar, har et andet syn på tingene. Han argumenterer således for, at omkostningerne til minedriften er kommet den danske og ikke den grønlandske økonomi til gavn, fordi man har købt materialer og ydelser fra andre danske virksomheder. Men det giver ikke mening at tænke sådan, mener Torben M. Andersen. »Så forudsætter man jo, at materialerne til produktionen er gratis for samfundet og ikke kan anvendes til andet. Det er måske det mest grundlæggende i økonomisk teori, at man altid skal lave en alternativ betragtning, hvad ressourcerne ellers kunne være brugt til,« siger han. Er det ikke bare en faglig uenighed? »Jeg vil hævde, at langt de fleste økonomer har samme synspunkt.« Professor emeritus i økonomi Kjeld Møller Pedersen kritiserer også brugen af tallet og DRs metoder i en kronik i Jyllands-Posten. »Der er grænser for, hvad omsætningstal kan tages til indtægt for – men det syntes dokumentaristerne ikke,« skriver han. Peter Schmidt Hansen, der var direktør i Kryolitselskabet fra 1979 og frem til 1992, kalder ligeledes tallet misvisende. Han mener i stedet, at man bør se på, hvad overskuddet har været. »Størrelsesordenen på det, jeg mener, som Grønland i første omgang er gået glip af, er omkring 15 milliarder kroner i nutidskroner. Og det, jeg gerne så, det var, at det var dét tal, man tog som udgangspunkt i diskussionen,« siger han til DR. DR: Der er uenighed Berlingske har forelagt kritikken for DR, hvortil dokumentarchef Mikala Krogh i en mail svarer: »Der er i disse år er der stor opmærksomhed omkring Grønlands mulige selvstændighed, og derfor er det interessant at undersøge forholdet mellem Danmark og Grønland. Formålet med dokumentaren om kryolitten er at føje endnu et kapitel til fortællingen om Rigsfællesskabet og fortælle en historie som rigtig mange både grønlændere og danskere ikke har kendt til: At Danmark har haft en indtjening på kryolit og minedrift i Grønland.« »Beløbene i dokumentaren stammer fra Kryolitselskabets regnskabsbøger og er fremregnet efter bruttofaktorindkomsten, som er den model, redaktionen er blevet anbefalet. I dokumentaren fremgår det, at beregningerne ikke er et entydigt facit ligesom det også fremgår, at der er usikkerhed og uenighed om beregningerne blandt økonomer og forskere. Der er ligeledes uenighed om, hvordan man bedst ser på den værdi en kolonimagt fjerner fra en koloni.« »Redaktionen har indsamlet tallene, og undervejs gennemgået metoder og tal, der ligger til grund for beregningerne med en række økonomer. Derudover har redaktionen også talt med flere økonomer og koloniforskere, der mener, at det rene overskud – som Peter Schmidt Hansen henviser til - giver et for lille billede af værdi og derfor har redaktionen sat sig for at undersøge salgsindtægterne for kryolitten.« »Trods usikkerheden om indtjeningen, er dokumentaren et relevant bidrag til fortællingen om det historiske forhold mellem Danmark og Grønland, ligesom vi på tværs af DR nuancerer historien endnu mere med interviews og dækning i radio og tv, hvor flere andre også kommer til orde.« https://www.berlingske.dk/oekonomi/drs-egen-ekspert-gaar-i-rette-med-historie-om-groenland-centralt-tal-er